Hampstead Heath

DSC_0428 DSC_0430 DSC_0437

Apropos forrige indlæg om en indtil videre lidt stresset jobjagt , havde jeg i weekenden brug for bare at slappe helt af. Efter en fredagsbar gone wild og efterfølgende lørdag i sengen, var det tiltrængt at komme lidt ud i den friske luft søndag. Vi gik en lang, lang tur på tværs af London og endte i Hampstead. Et virkelig skønt og roligt område, altså det helt rigtige sted for mig at være søndag. Vi købte kager hos et konditeri vi passerede på vejen og gik videre mod Hampstead Heath, som er en kæmpe stor park i det nordlige London.

Hampstead Heath adskiller sig fra Londons øvrige parker, ved mere at være en form for skov. Londons parker er som regel store, flade græsområder med enkelte træer. Og det er rigtig dejligt, og jeg sætter virkelig pris på de mange grønne områder der er i London, men man får aldrig rigtig følelsen af at være ude i naturen. Det gjorde man til gengæld i Hampstead Heath, som er et bakket og tæt bevokset område – ja, jeg vil faktisk kalde det en skov. Oveni det får man også en ekstra bonus i form af Londons bedste udsigtspost – som endda er gratis – modsat fx The Shard, som man betaler en mindre formue for at komme op i. Vi satte os på bakketoppen (med den udsigt på tredje billede) og spiste kager og drak San Pellegrino i solskinnet. Det var virkelig skønt og et dejligt afbræk fra en meget kaotisk og stresset uge.

hampstead heath

Klods op af Hampstead Heath lå denne gade. Hvis jeg havde 40 millioner gad jeg godt at bo i ét af de huse der! Eftersom de lå lige op ad parken, kunne vi regne ud, at de heldige asener som bor i husene har samme udsigt som vi havde fra vores kagespot. Og en KÆMPE skov i baghaven. Hvis jeg havde de der 40 millioner til at kunne bo i ét af husene på billedet ovenover, så ville jeg også have en hund, som jeg kunne gå tur med i Hampstead Heath. Hvis ikke de mennesker som bor her har peace in mind, så er det i hvert fald deres egen skyld. 😉

Lignende indlæg

En langsom (men god) proces

foto

Det er sjovt hvordan man lynhurtigt kan gå fra at synes alt er håbløst og sort med et kæmpe savn til ens familie og venner, til lige pludselig at se ganske lyst på tingene og finde sig selv i en situation hvor man faktisk er ved at have (noget der ligner) en omgangskreds og hyggelige aftaler. Når jeg kigger tilbage på januar måned, følte jeg mig virkelig ensom og alene og jeg havde ret svært ved at se lyst på fremtiden her i London. Ikke fordi jeg havde lyst til at give op og tage hjem. Uanset hvor svært og træls tingene har været, har jeg på intet tidspunkt faktsik haft lyst til at smide håndklædet i ringen og tage hjem. Jeg ELSKER London som by og i min optik slår den alle andre byer i hele verden. Jeg elsker at der altid er noget at kigge på. At folk er så forskellige i stil og udseende at der ikke er nogen “rigtig” måde at se ud på. Om jeg så tog batman kostume på eller farvede mit hår blåt, var der ingen der ville løfte et øjenbryn. I London kan man se ud lige som man vil og det gør folk, så derfor er der heller ingen der kigger skævt til en. Og så er der altid en ny restaurant at prøve eller et nyt område at udforske. Derudover tænker jeg lidt den her beslutning som et point-of-no-return. Der er ingen af os der kan se os selv flytte tilbage til Aarhus på noget tidspunkt. Mine venner er efterhånden spredt for alle vinde og ikke længere samlede i Aarhus. Så hvis vi skal flytte tilbage til Danmark på et tidspunkt vil det nok mere være for at finde et sted med natur og luft. Derfor har jeg heller aldrig tænkt tanken, at det var en mulighed at give op og flytte hjem. For hvor godt ville alternativet være? Hvad så hvis vi gav op og Mikkel fik et job i Vejle fx? Hvorfor skulle det være nemmere at få en omgangskreds i Vejle end i London? Tværtimod tænker jeg, her i London er der trods alt virkelig højt til loftet og MANGE andre i samme situation som os.

Men nu skulle det her indlæg jo faktisk slet ikke handle om, hvor svært det til tider er, sådan set nærmere det modsatte. For jeg føler jeg har rykket mig de sidste par måneder fra at se lidt sort på det hele til at være gladere end jeg længe (måske nogensinde?) har været. Jeg trængte helt sikkert til luftforandring og det har jeg i den grad også fået. Jeg tror at den her udvikling til faktisk for alvor at føle mig hjemme og tilpas skyldes at jeg kan se en form for udvikling eller proces. Nej, jeg føler stadig ikke jeg er i nærheden af at have nogle lige så gode veninder som jeg har derhjemme og nej, min familie er stadig ikke i nærheden. Men jeg kan se en stille udvikling. Tag fx sidste uge. Til hverdag sidder jeg et par gange om ugen inde på British Library med to andre piger, som er i samme situation som mig. De er helt vildt søde og vi har (overraskende!!) mange ting til fælles. Her får jeg stillet mit sociale behov og kan nyde de andre hjemme-skrive-dage og sætte pris på min frihed. Tirsdag mødtes vi med en kammerat og spiste thaimad og så fodbold. Torsdag var jeg ude at få et par drinks med en tidligere kollega fra mit arbejde, mens Mikkel drak øl med nogle kolleger. Jeg var til koncert med Chinah på en pub med én af de piger jeg skriver speciale med og Mikkel var ude at spise med en anden fælles kammerat vi har fået. For mig er sådan en uge her mere eller mindre identisk med en almindelig uge, da vi boede i Aarhus. Og jeg kan mærke at det bare er helt vildt vigtigt for mig, at kunne se den udvikling fra at vi kun havde hinanden, til faktisk at være i gang med at bygge en omgangskreds op. Det tager tid, det har Mikkel sagt til mig hele tiden. Jeg har bare ikke rigtig troet på det før nu. For nu kan jeg faktisk se processen er i gang, selvom det går langsomt. Men det er okay, for den er i gang. :)

Fredagens spilleliste

Fredagens spilleliste Fredagens spilleliste

I dag har jeg som sagt planer om, at drikke nogle drinks med to af mine gode veninder og finde et dansegulv et sted i Aarhus C. Jeg har altid været typen (den irriterende, that is) som insisterer på at styre playlisten til festerne fordi MIT musik jo selvfølgelig er DET bedste. Det er desværre bare tit sådan at min omgangskreds ikke er helt enig. Enten fordi de ikke kender musikken eller fordi de ikke mener det er specielt festligt. Hvorvidt jeg synes de har ret eller ej kan jo på sin vis være lige meget, da flertallet jo som regel vinder den slags diskussioner (ergo, jeg får ikke lov at spille mit musik mere end et kvarters tid). Til i aften har jeg dog uppet mit game og fundet noget dansabelt frem fra min Spotify liste, som jeg er ret sikker på bliver godkendt, så klik bare løs. Det meste er også anbefalelsesværdigt til træning hvis man er til sådan noget. Værsgo og god fredag. :-)

The Minds of 99 – Ma Cherie Bon Bon

Drank & Drugs – Lil’ Kleine, Ronnie Flex

Magnets – Disclosure feat. Lordi

Promesses – Tchami, Kaleem Taylor

Intoxicated – Martin Solveig & GTA

Light it up – Major Lazer feat. Fuse ODG & Nyla

Worship – Years & Years

Changes – Faul and Wad Ad, Pnau

Gold – Kiiara

DK Planer

Lige nu sidder jeg på én af mine favoritcaféer i Stoke Newington (det er det fordi man må sidde her hele dagen og arbejde og ikke mindst fordi de har billig (og god) kaffe og gratis vand – så retfærdiggører det ligesom at jeg sidder her ret ofte). Om et par timer tager jeg mod lufthavnen og flyver til Billund. Jeg skal være i Danmark i ti dage og jeg glæder mig til at komme tilbage selvom det ikke er særlig længe siden jeg sidst var hjemme. Januar har som tidligere nævnt været lidt hårdere at komme igennem end sædvanligvis, så det bliver godt at bryde den lidt op med hygge i Danmark (selvom den stadig står på speciale og forberedelse til praktikforsvar også). Mikkel er i USA de her dage med arbejde, men kommer hjem om et par dage og selvom jeg har lidt dårlig samvittighed over at efterlade ham her i London så mange dage, kan jeg ikke lade være med at glæde mig. Jeg har et hav af dejlige og hyggelige planer som jeg glæder mig helt vildt til og de indebærer blandt andet følgende…

  • At spise så mange fastelavnsboller som muligt. Det er en seriøs mangelvare her i London og jeg bliver herre misundelig, hver gang nogen poster et billede af én på Instagram. Så nu kommer jeg og tager revanche!
  • Drikke en masse rødvin med mine veninder i weekenden og lufte dansebenene i Aarhus på London Bar (ironisk nok)
  • Ind og se en dansk film i bio (kan ikke huske hvad den hedder, men i DK er man åbenbart meget begejstret for den, så jeg glæder mig også)
  • Tage til sauna yoga med min mor (ja, de er med på noderne i Bjerringbro Svømmehal) og nyde godt af deres spafdeling. Er sikker på noget seriøs varme vil gøre mit konstant kolde korpus godt.
  • Ses med min sødeste og gravide veninde og sikkert selv blive lidt småskruk af det 😉
  • Sove sammen med min søster på hendes (mit gamle) værelse. Selvom hun trækker vejret gennem munden (det larmer lidt) og hendes ur tikker højt, er det noget så hyggeligt
  • Drikke kaffe med min anden gode veninde, som altid er så underholdende at være sammen med
  • Slappe af og NYDE at jeg er hjemme hos mine forældre vil være omgivet af mennesker det meste af tiden – som jeg seriøst har savnet nu hvor jeg er i et småensomt forhold med mit speciale

The George

OldGeorge-69BKG

Jeg har haft en skøn weekend med nogle dejlige planer. Startede weekenden ud med at give én af mine yndlingsrestauranter i Stoke Newington et besøg – fik en helt perfekt pizza og et tiltrængt glas rødvin ovenpå en lidt hård opstartsuge ovenpå den bedste ferie. Lørdagen startede langsomt ud med bananpandekager, friskpresset juice og god kaffe. I hverdagen er det ikke altid jeg gider finde kaffekværn og stempelkande frem, så nyder virkelig når min kæreste laver kaffe i weekenden (han ligger nærmest halvdelen af sin sjæl (overdrivelse fremmer forståelsen, i ved), i at brygge en ordentlig kop kaffe, så den er altid temmelig habil). Eftermiddagen stod på Arsenal-Sunderland på hjemmebane (vi bor 25 minutters gang fra Emirates Stadium, hvilket har øget min kærestes livskvalitet med ca. 300%  siden vi flyttede herover) – det blev til en 3-1 sejr og så kan i jo nok forestille jer, at weekenden var reddet og forblev ganske glimrende. Det skulle selvfølgelig fejres, så om aftenen mødtes vi med en kammerat ved Borough (tæt på London bridge) og drak øl. Og nu kommer jeg så rent faktisk til det indlægget her skulle handle om, nemlig The George, som er én af de vildeste pubs jeg har været på.
filename-the-george-inn

The-Hung-Drawn-and-Quartered-London

the-george-inn

Pubben er ældgammel og har eksisteret siden det 16. århundrede, hvilket stemningen og indretningen tydeligt bærer præg af. Og så siges det, at Shakespeare kom der ofte (hvilket er en forholdsvis gratis udtalelse at komme med, eftersom man ikke ved hvordan Shakespeare så ud eller om han/hun var en mand eller kvinde). Men for mig er det nu heller ikke så vigtigt hvorvidt Shakespeare kom på puppen eller ej, jeg var bare helt solgt til stemningen og de flotte omgivelser. Pubben ligger i en baggård og det er virkelig som at træde ind i en kulisse på The Globe Theatre med gammelt træværk og krummelurer. Damerne havde fine forklæder på og mændene med butterfly. Og så var der en brændeovn, hvilket jeg personligt nød stor glæde af (fryser sgu altid uanset hvor jeg befinder mig). Endelig havde de min ydnlingsøl på fad, hvilket jeg ikke er stødt på før (Brewdog’s Punk IPA). Så hvis du kommer til London og er i nærheden af Borough, så vil jeg virkelig anbefale at drikke en Punk IPA på The George!

Farmers’ market

Farmers' market Farmers' market Farmers' market Farmers' market
Hver lørdag er der Farmers’ Market i Stoke Newington. Her sælger små og bæredygtige landmænd deres økologiske og biodynamiske råvarer direkte fra deres små boder. Jeg elsker virkelig at være på markedet, her er virkelig den her local community feeling, som er meget tydelig i rigtig mange af områderne her i London synes jeg. På markedet kan man købe de lækreste grøntsager og samtidig finde nogen lidt mere specielle råvarer, som min indiske grønthandler måske ikke lige har. Og så synes jeg det er fantastisk at se, hvordan udvalget skifter sammen med sæsonen. Det betyder at det lige nu bugner med alle slags græskar, farverige rodfrugter, gulerødder i alskens farver og de flotteste, røde æbler. Når man er på markedet, får man virkelig lyst til at lave mad efter sæson og bare det at være der, inspirerer til alle mulige forskellige retter. Udover grøntsager er der også lækkert surdejsbrød, raw cakes, oste, en lille slagter, fiskemand, ægsalg og – min favorit – svampemanden, som har et imponerende udvalg af forskellige slags svampe. Og som laver en ond svampesandwich. Lige svampene er svinedyre, men de smager helt igennem fantastiske og er alle pengene værd! Derudover kan man også købe en god kop kaffe og i sommers stod der en ældre herre og lavede de lækreste juicer.

I lørdags handlede vi ind til at lave lammeburger med syltede rødløg og gedeost (opskriften kommer senere, det var en himmerigs mundfuld kan jeg godt fortælle!) Der er altså noget sært tilfredsstillende ved at have købt samtlige råvarer til et måltid direkte fra de små og bæredygtige landmænd. Det er som om maden smager lidt bedre og Sainsbury’s blegner temmelig meget ved siden af.

Weekendmorgen

WeekendmorgenLørdag morgen startede dejligt afslappende i roligt tempo – apropos dette indlæg. Mine weekendmorgener er som regel ret hellige og jeg elsker simpelthen de der morgener, hvor der er tid til god morgenmad med blødkogte æg, kaffe og croissanter uden at man skal skynde sig videre. Og selvfølgelig ikke en lørdag morgen uden Mads & Monopolet på radioen. Det er blevet et helt ritual for mig det med Mads & Monopolet efter vi er flyttet til London. Så er det lidt som om man har noget genkendeligt med sig herover, nu hvor alt andet som regel er nyt og anderledes end det plejer. Det er længe siden vi har haft en lørdag morgen, bare os to, så den her blev ekstra meget værdsat. Og startede selvfølgelig med ovenstående morgenkomplet – mine tre favoritter.

Om at slappe af med god samvittighed

DSC_0194

Klokken er 7.45 og jeg har lige sat mig foran computeren med en friskpresset juice. Mit energiniveau har ikke ligefrem været prangende det sidste stykke tid, så jeg tænker at jeg hellere må få lidt vitaminer indenbords. Jeg har nogle rolige dage i øjeblikket og skal egentlig bare have færdiggjort min praktikrapport inden næste fredag. Det betyder at jeg også har tid til bare at slappe af, bruge tid i køkkenet og lave ting jeg ellers aldrig ville have tid til til hverdag. Jeg har aldrig været særlig god til at slappe af med god samvittighed og jeg skal virkelig fortælle mig selv, at det er okay at tage en stille morgen med god tid til morgenmad og langsomt tempo. Jeg øver mig dog på det, for hvis man aldrig kan slappe ordentligt af med god samvittighed, slapper man så nogensinde rigtigt af? Jeg er ofte typen der, hvis jeg har en søndag uden planer, laver en lang to do liste med en masse praktiske ting på – ellers har jeg jo ikke fået noget ud af søndagen. Og det er netop det som er problemet, for nogen gange har man brug for netop at lave absolut ingenting. En søndag hvor man har kværnet en hel sæson Homeland på Netflix eller surfet rundt på må og få på nettet uden egentligt formål er jo netop de dage hvor man har koblet mest af, selvom det kan syne af spildtid. Men spildtid er altså ofte den bedste afslapningstid og det skal man nogen gange huske på.

Nu har vi haft besøg fra Danmark nærmest hver weekend siden vi flyttede til London og det er derfor temmelig længe siden jeg sidst har set Netflix en hel søndag. Netop derfor vil jeg prøve at bestræbe mig på at holde enten lørdag eller søndag uden planer fra det nye år, så jeg kan lave (eller ikke lave) lige det jeg har lyst til. Jeg kan godt lide mine alenestunder og jeg har også brug for dem, for at lade batterierne op og finde ny energi frem. Nogen gange kan en weekend jo være ét stort logistisk projekt at få til at gå op i en højere enhed, fordi man skal have presset så meget og mange ind som muligt. Men for hvis skyld? Så måske jeg skulle lægge computeren væk og snuppe et kapitel i min bog (er i gang med Donna Tart’s Stillidsen, den kan anbefales indtil videre!), inden jeg skal i gang med opgave. Kan I have en dejlig dag!

London is wonderful #1

DSC_0182

Når man flytter til en ny by og begynder at have en hverdag i byen, går den samme rute hver dag, kører med det samme overground tog hver dag og får sig nogle nye rutiner, er der en række forskelle, som man begynder at bemærke. Små ting, som for mange virker ubetydelige, men som bliver tydelige i takt med at man bliver mindet om forskellene tilpas mange gange. Jeg vil derfor starte denne føljeton, som både kommer til at indeholde ting jeg undrer mig over, irriteres over og elsker ved London. Og småting som adskiller sig fra Danmark. Her kommer første liste med nogle af mine første betragtninger. Denne gang med fokus på livet som lejer i London.

  • Blandingsbatterier – er ikke udbredt i London. I vores lejlighed har vi både i køkken og badeværelse separate vandhaner med henholdsvis varmt og koldt vand. Jeg forstår simpelthen ikke, at man har valget mellem enten at få sine hænder kogte eller forfrosset, når man vasker dem. Ingen af delene er jo specielt rare? Samtidig opstår problemet også når man skal tage bad. De første fem minutter kan i hvert fald snildt gå med at justere temperaturen.
  • Og nu vi er ved de mere praktiske aspekter. Jeg kan tit undre mig over, at englænderne på sådanne punkter er temmelig langt bag ud. Fx skal jeg i kiosken og tanke el og gas op, når jeg er ved at løbe tør. “For 20 pund blandet el, tak!”. Og det er med at holde øje med forbruget, for når man har brugt de der 20 pund op, så er der altså ikke mere strøm.
  • De fleste englændere går ikke op i indretning. Overhovedet! Og derfor er dette punkt sikkert heller ikke et problem for størstedelen af englænderne. Men at man som lejer ikke må hænge noget op på væggene er altså meget fremmed for mig, som derhjemme havde en god samling af plakater på væggene. Det har resulteret i en meget opfindsom ophængning med nogle små søm i en liste, nogle klemmer og noget fiskesnor, som min far har fikset (se billedet ovenfor).
  • I forlængelse af indretning kan tilføjes gulvtæpper. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle føle mig SÅ taknemmelig over at bo i en lejlighed uden langhårede, beskidte gulvtæpper. Langt størstedelen af de lejligheder vi kiggede på havde gulvtæppe på samtlige gulve. Og ja, det hændede faktisk at vi også stødte på lejligheder med gulvtæppe på badeværelset. Jeg vil ikke engang tænke på hvad der har gemt sig nede i de tæpper. Så vores fine lyse trægulve glædes jeg over hver eneste dag!
  • I London bruger man en grotesk stor del af sin indtægt på husleje. Og jævnfør ovennævnte punkt er det jo virkelig fedt at bruge mange (og det er mange!!) tusinde kroner på at bo, når man som regel bor i noget gammelt skrammel. Heldigvis har vi fået en virkelig fin lejlighed, så på trods af de upraktiske vandhaner og at køleskabet står foran et af køkkenskabene og andre småskavanker er jeg trods alt ikke direkte bitter over at fyre så mange penge af på husleje. Trods alt fik vi da pruttet vores landlord en smule ned i pris. For ja det kan man. I London prutter man om prisen på sin husleje.

Velkommen til London!

Velkommen til London!

{Udsigten fra vores midlertidige lejlighed én af de første aftener i London}

For et halvt år siden flyttede jeg til London fra trygge Århus for at tage i praktik hos en ecommerce virksomhed. Min kæreste havde fået tilbudt et godt job i London og da jeg ikke var bundet af noget i Danmark var vi ret hurtige til at tage beslutningen om, at flytte herover. Jeg havde en tætpakket sommer med skole og ingen sommerferie. Den 2. august sagde vi farvel til vores familier i Billund med en klump i halsen, satte os til rette i et RyanAir fly med kurs mod London og startede vores storby eventyr. Den 3. August – mandag morgen – startede jeg hos mit praktiksted. Det er i dag omkring fire måneder siden og jeg aner ærlig talt overhovedet ikke hvor de fire måneder er blevet af.

Aldrig nogensinde har jeg haft så travlt og kørt i så højt et tempo. Og med god grund, for det passer ikke til mig konstant at løbe rundt med hovedet under armen. Min praktik inkluderede meget lange arbejdstider, løbende fyringer som lagde et ekstra pres på en, en times transport hver vej i et overproppet overground tog med utålmodige commuters og besøg hjemme fra Danmark hver evig eneste weekend. Med det resultat at tiden til faktisk at nyde London på egen hånd, puste ud, tage alle de nye indtryk ind og, ja, faktisk bare lige fordøje at cirka alt man foretog sig var nyt, var minimal og nærmest ikke-eksisterende.

Alle de her ting resulterede i, at jeg for nyligt blev nødt til at sige stop. Jeg kunne ikke selv finde ud af at stoppe op og tage den med ro og det resulterede i, at min krop blev nødt til at fortælle mig at det ikke gik længere. Og at jeg blev nødt til at tage en drastisk besluting om at sige nej til det ellers gode job mit praktiksted tilbød mig efter jul. Det var simpelthen ikke holdbart at jeg skulle fortsætte i endnu højere tempo med job og specialeskrivning sideløbende. Hvornår var det lige at jeg skulle stoppe op og nyde den fantastiske by jeg faktisk har bosat mig i? For på trods af det sidste halve års begivenheder, elsker jeg at være i London, jeg elsker pulsen, dynamikken og at der konstant er noget nyt at opleve, noget at kigge på når man sidder i kø i bussen og ikke kommer frem lige foreløbig. Derfor har jeg startet den her blog. Fordi at jeg fra nu vil fokusere mere på at nyde London og hverdagen uden at det skal resultere i stress uden lige. Den her blog handler om hvad der får dig til at ’clap your hands’.

/Christina