Om at kende sit værd på arbejdsmarkedet

clap your hands blog

Jeg startede for en lille måneds tid siden så småt med at søge jobs. Jeg har nemlig (omsider!!) afleveret mit speciale og har den sidste måneds tid haft overskud til at starte jobsøgningen ved siden af specialeskrivningen. Jeg føler virkelig jeg har løbet rundt med hovedet under armen og talt med recruitere, udfyldt tests og været til jobsamtaler. Både nogle rigtig, rigtig gode nogen (som jeg stadig venter på svar fra, fingers crossed!) og nogle rigtigt dårlige nogen.

Jobmarkedet i London er meget anderledes end i Danmark og jeg har endnu ikke skrevet en eneste ansøgning. Jeg er udelukkende blevet kontaktet af recruitere med tilbud om at komme til samtaler. Og det er så her, hvor jeg muligvis har sagt ja til lidt for meget. Jeg er virkelig ikke kræsen og jeg er også helt med på, at man ikke kan tillade sig at have alt for høje forventninger til sit første job. Det flyder jo med kandidatuddannede typer og ikke mindst inden for marketing og kommunikation er der ekstra mange.

Så jeg ved godt jeg ikke kan tillade mig at være kræsen. Men når man kommer ud til en samtale og skal igennem en test, hvor de resterende personer, som er mødt op til testen, knap nok kan tænde en computer, ja så får man et hint om, at man måske alligevel har stilet for lavt. Og når der så samtidig er over halvanden times transport (som er skide dyrt herovre) og arbejdstiden hedder 17-22… Ja, så må man måske godt sige nej tak og søge videre lidt endnu. Jeg er jo trods alt stadig officielt studerende indtil 1. juli, så indtil da vil jeg prøve at være bare en lille smule mere selektiv, for at spare mig selv for de rigtig dårlige oplevelser.

Lignende indlæg

Fremtiden

DSC_0310

Det er svært ikke at være bare en smule skræmt over, hvad fremtiden byder på, når jeg om fire måneder står på den anden side (forhåbentligt) med en Kandidatgrad i Marketing og PR. Uden et job. Og uden nogen som helst idé om, hvad jeg godt kunne tænke mig at lave. For jeg synes virkelig det er svært. Nogen gange kan jeg godt misunde de af mine venner, som ligesom ved hvad deres “kald” er. Jeg har en veninde der blev færdig som sygeplejerske sidste år, det var sådan rimelig ligetil hvilke jobs hun skulle søge. En anden veninde er webdesigner og siger at uden tvivl er hendes kald i livet, at designe hjemmesider. Og så er der min bror, som går benhårdt efter at blive politibetjent. Jeg misunder dem og ville nogen gange ønske jeg havde taget en meget mere lavpraktisk uddannelse. For har jeg overhovedet lyst til at sidde ved en computer 8-9 timer om dagen? Jeg er ikke sikker. Men på den anden side er der bare heller ikke noget klokkeklart alternativ.

Det er super skræmmende, at jeg ikke aner hvad jeg laver om et halvt år. Og laver jeg overhovedet noget? Det er vildt svært at finde jobs indenfor kommunikation i Danmark, og jeg fornemmer desværre at situationen er lidt den samme her i London. Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig at arbejde med content marketing eller lave research for virksomheder omkring forbrugeradfærd. Men når det kommer til content marketing ved jeg også bare, at jeg er klart stærkest på dansk og det indskrænker selvfølgelig mulighederne en del. Ikke at det er helt udelukket med engelsk, jeg ved bare at jeg er tusind gange stærkere på dansk.

Nogle helt andre tanker jeg går rundt med er, om det overhovedet er marketing jeg vil arbejde med? Nu har jeg de sidste år lavet en masse ting, der på mit CV ser rigtig fine ud, når man søger job indenfor marketing. Men hvad så, hvis det slet ikke er det jeg vil alligevel, er det så bare ærgerligt at det er i den retning jeg har formet mit CV? Det lyder muligvis en smule slukøret, men faktisk er jeg forholdsvis fortrøstningsfuld. Jeg bor jo i London for faen. Hvis ikke der skulle være et hav af muligheder her, hvor skulle de så være?

Jeg tror jeg vil gå på weekend med de forhåbninger, dog har jeg lige noget kodningsarbejde af mine specialeinterviews der skal gøres færdigt først. Når det er gjort, skal det fejres med Gorgon City koncert i aften. Koncerten varer fra 22-04, så der skal vist drikkes et par øl, hvis jeg skal holde mig vågen så længe (shit, hvor lyder jeg gammel). Men det bliver godt, man bliver glad af musikken og det er godt at danse til, så det kan kun blive en succesful aften! Og så kommer den ene halvdel af duoen, Matt, fra mit London-område og jeg ved at vi deler yndlings-shawarma sted, så mere aktuelt bliver det jo ikke. 😉

En langsom (men god) proces

foto

Det er sjovt hvordan man lynhurtigt kan gå fra at synes alt er håbløst og sort med et kæmpe savn til ens familie og venner, til lige pludselig at se ganske lyst på tingene og finde sig selv i en situation hvor man faktisk er ved at have (noget der ligner) en omgangskreds og hyggelige aftaler. Når jeg kigger tilbage på januar måned, følte jeg mig virkelig ensom og alene og jeg havde ret svært ved at se lyst på fremtiden her i London. Ikke fordi jeg havde lyst til at give op og tage hjem. Uanset hvor svært og træls tingene har været, har jeg på intet tidspunkt faktsik haft lyst til at smide håndklædet i ringen og tage hjem. Jeg ELSKER London som by og i min optik slår den alle andre byer i hele verden. Jeg elsker at der altid er noget at kigge på. At folk er så forskellige i stil og udseende at der ikke er nogen “rigtig” måde at se ud på. Om jeg så tog batman kostume på eller farvede mit hår blåt, var der ingen der ville løfte et øjenbryn. I London kan man se ud lige som man vil og det gør folk, så derfor er der heller ingen der kigger skævt til en. Og så er der altid en ny restaurant at prøve eller et nyt område at udforske. Derudover tænker jeg lidt den her beslutning som et point-of-no-return. Der er ingen af os der kan se os selv flytte tilbage til Aarhus på noget tidspunkt. Mine venner er efterhånden spredt for alle vinde og ikke længere samlede i Aarhus. Så hvis vi skal flytte tilbage til Danmark på et tidspunkt vil det nok mere være for at finde et sted med natur og luft. Derfor har jeg heller aldrig tænkt tanken, at det var en mulighed at give op og flytte hjem. For hvor godt ville alternativet være? Hvad så hvis vi gav op og Mikkel fik et job i Vejle fx? Hvorfor skulle det være nemmere at få en omgangskreds i Vejle end i London? Tværtimod tænker jeg, her i London er der trods alt virkelig højt til loftet og MANGE andre i samme situation som os.

Men nu skulle det her indlæg jo faktisk slet ikke handle om, hvor svært det til tider er, sådan set nærmere det modsatte. For jeg føler jeg har rykket mig de sidste par måneder fra at se lidt sort på det hele til at være gladere end jeg længe (måske nogensinde?) har været. Jeg trængte helt sikkert til luftforandring og det har jeg i den grad også fået. Jeg tror at den her udvikling til faktisk for alvor at føle mig hjemme og tilpas skyldes at jeg kan se en form for udvikling eller proces. Nej, jeg føler stadig ikke jeg er i nærheden af at have nogle lige så gode veninder som jeg har derhjemme og nej, min familie er stadig ikke i nærheden. Men jeg kan se en stille udvikling. Tag fx sidste uge. Til hverdag sidder jeg et par gange om ugen inde på British Library med to andre piger, som er i samme situation som mig. De er helt vildt søde og vi har (overraskende!!) mange ting til fælles. Her får jeg stillet mit sociale behov og kan nyde de andre hjemme-skrive-dage og sætte pris på min frihed. Tirsdag mødtes vi med en kammerat og spiste thaimad og så fodbold. Torsdag var jeg ude at få et par drinks med en tidligere kollega fra mit arbejde, mens Mikkel drak øl med nogle kolleger. Jeg var til koncert med Chinah på en pub med én af de piger jeg skriver speciale med og Mikkel var ude at spise med en anden fælles kammerat vi har fået. For mig er sådan en uge her mere eller mindre identisk med en almindelig uge, da vi boede i Aarhus. Og jeg kan mærke at det bare er helt vildt vigtigt for mig, at kunne se den udvikling fra at vi kun havde hinanden, til faktisk at være i gang med at bygge en omgangskreds op. Det tager tid, det har Mikkel sagt til mig hele tiden. Jeg har bare ikke rigtig troet på det før nu. For nu kan jeg faktisk se processen er i gang, selvom det går langsomt. Men det er okay, for den er i gang. :)

Om rastløshed og ferie

DSC_0073

{Paris og solskin sidste forår}
Jeg er af natur et meget rastløst menneske. Og det er ikke altid en særlig god egenskab. Det er fint nok i forhold til at få fikset ting og få alverdens opgaver fra hånden. Og være effektiv. Men i mange tilfælde er det ikke en særlig god egenskab. Jeg har enormt svært ved at være til stede i nuet og nyde der hvor jeg nu engang er på det givne tidspunkt. Oppe i mit hoved er jeg altid på vej til det næste og ofte kredser mine tanker flere måneder ud i fremtiden, hvilket man kan sige måske ikke er nødvendigt i så høj grad.

Ét af de tidspunkter hvor jeg virkelig forstår at være til stede i nuet, er når jeg er på ferie. Og netop derfor tror jeg at det at rejse og tage på ferie betyder så uendeligt meget for mig, fordi min hoved også tager sig en ordentlig slapper her. Fx har jeg længe gået og tænkt over den her speciale situation, som jeg stadig ikke rigtig har fundet motivationen til og bekymringerne om hvordan det skal gå er mange. Men på skiferien henover nytår skænkede jeg det overhovedet ikke en tanke og jeg tænkte generelt overhovedet ikke over alle de bekymringer jeg normalt går og fylder mit hoved med. Jeg var helt og aldeles til stede i bjælkehytten på fjeldet og tænkte kun på at stå på ski og slappe af. Alt andet var ikke på et eneste tidspunkt oppe at vende i mit hoved. Og det samme gjaldt da vi var på Malta i efteråret. Det var et meget stressende tidspunkt på mit praktiksted og jeg følte ærlig talt jeg var ved at brænde sammen samtidig med at jeg havde travlt med at få speciale puslespillet til at gå op. Men lige så snart jeg trådte ind i flyet til Malta forsvandt alle hverdags-betænkelighederne og jeg nød bare ferien i fulde drag og satte pris på at jeg ikke skulle andet end nyde solskinnet og spise god mad. Jeg tror det er vigtigt at kunne lægge sit tankemylder på hylden når man er på ferie og bare være fuldstændig til stede i nuet, når nu det godt kan fylde en del til hverdag. Derfor glæder jeg mig også allerede helt vildt til den næste ferie i marts, hvor vi skal på vandre/cykle/afslapnings/natur ferie til Lake District National Park i Nord England. Efter vi er flyttet til London er naturferier i endnu højere grad blevet min favorit, fordi jeg virkelig føler det er balsam for sjælen (og hovedet). Man sætter ligesom bare endnu mere pris på naturen, når man til daglig mest ser trafikkerede veje og indersiden af tuben. 😉
lake district 1

{ Vi skal bo  på et lille B&B med kun tre værelser i rigtig engelsk, romantisk stil – og vigtigst af alt – med den her udsigt. Er det ikke et smukt land jeg bor i? 😉 }

lake district 2

Observationer fra en dansker

Efter at have boet i London et halvt års tid, har jeg selvfølgelig gjort mig nogle observationer omkring ting som er anderledes fra Danmark. Selvom man tænker at Danmark og England minder forholdsvis meget om hinanden, er der alligevel nogle væsentlige forskelle som jeg har bemærket.

  • Mængden af duer i London er sindsyg. Og de flyver konsekvent altid lige over hovedet på én. Får daglige chok over dem og jeg hader det virkelig! Nok i virkeligheden den ting, som irriterer mig allermest ved London (first world problems).
  • Englændere siger ’sorry’ konstant. Hvis jeg nu fx støder ind i én på gaden, er vedkommende lynhurtig til at undskylde, selvom det jo i virkeligheden er mig der bør undskylde. ‘Sorry’ må uden tvivl være det mest benyttede ord i England. Se bare den her video, den beskriver det ganske glimrende.
  • Englændere bor pr. definition grimt og småt, og derfor mødes man altid ude. Hvorfor ikke bare betale liiidt mere i husleje, så man kan invitere folk hjem? Jeg er sikker på, at pengene nok skal være tjent hjem i sidste ende, taget det store beløb i betragtning man kunne spare på pints til 50-60 kroner stykket.
  • Med hensyn til post er englænderne meget langt bagud. I Danmark kommer alt efterhånden på E-boks, men herovre får jeg breve på daglig basis.
  • Økologi og parfumefri produkter er virkelig en specialvare herovre. Udvalget er ekstremt begrænset og man betaler virkelig i dyre domme for det i forhold til Danmark.
  • Medmindre man er ekstremt rig, går englændere virkelig ikke op i mærkevarer og de synes fx det er helt sindsygt at jeg har givet 400 kr. for et par bukser. Så hellere bruge pengene på drinks! Jeg er ved at tage det lidt til mig, i sidste ende lever man jo længere på en sjov aften end en ny bluse.

Januar…

Jeg synes ærlig talt januar er en led satan at komme igennem. Mit sind er lige så mørkt som der er udenfor de fleste af døgnets timer pt og jeg har temmelig svært ved for alvor at lade de positive tanker overtage de negative. Mit energiniveau er lavt, jeg fryser hele tiden og det eneste jeg har lyst til er at putte mig langt ned under dynen. Og det har jeg så besluttet mig for at gøre. Det er jo ikke ligefrem fordi man føler man misser en hel masse når man kigger ud af vinduet og som oftest ser regn og en grå himmel (altså de få timer hvor det ikke er mørkt). Men altså, netop derfor har jeg også besluttet mig for bare at være i det og (forsøge) at nyde at det er okay bare at putte sig under dynen med the og Netflix. For er er det ikke netop i en måned som januar man kan gøre det med god samvittighed? Om mindre end en uge tager jeg til Danmark, hvor jeg bliver resten af januar måned. Jeg skal både til vejledningsmøde, informationssøgningsmøde og hjem at forsvare min praktikrapport og ses med mine veninder og familie til en masse hyggelige ting, så er sikker på tiden kommer til at gå lynhurtigt selvom to uger kan virke som lang tid. Det føles som det helt rigtige at gøre i den her, mildest talt, røvsyge måned. Jeg skal både være i Aarhus og hjemme i Bjerringbro hos mine forældre, og min mor er verdens bedste til at skabe hyggelig stemning, så er ret sikker på det nok skal vende så snart jeg kommer hjem.

Februar er en anden sag og forhåbentlig ser jeg lidt lysere på tingene når vi skriver den 1/2. Jeg har aftalt at sidde sammen med to andre piger her i London og skrive speciale. De er i samme situation som jeg, og vi regner derfor med at kunne dele nogle af specialefrustrationerne med hinanden. Når man sådan rykker teltpælene op og flytter til en anden by, hvor man ikke længere har AU (AU og jeg er ikke de bedste venner, men det er trods alt meget rart at have det sted at holde til, når man var træt af at sidde hjemme og skrive opgave og glo på lejlighedens fire vægge. Og have nogle at holde frokostpause med, hvor man kunne snakke om opskrifter og Essie neglelak eksemplevis) og sin læsegruppe, finder man pludselig ud af hvor meget ens studiegruppe faktisk betyder. Her er man rimelig alene med alle sine frustrationer og så er der altså temmelig langt hjem til Aarhus Universitet. Anyways, de to søde piger er som sagt i samme situation, så jeg sætter min lid til at vi kan holde hinanden oppe de næste måneder. Og så satser jeg stærkt på at kunne få flettet en ferie ind i midten. Man skal have delmål i sådan en specialeproces, I ved. Jeg vælger derfor at supplere med en midtvejsferie, forestiller mig det er lige så motiverende som eksempelvis at skulle have afsluttet sit metodeafsnit.

Et nyt år

glitter-1
Alle har vel nogle (mere eller mindre seriøse) nytårsforsætter. Om de vil være ved det eller ej. Det har jeg også. Jeg vil dog prøve at styre uden om de mest oplagte såsom at spise sundere, gå tidligere i seng, dyrke mere sport, osv. Næ, i stedet har jeg nogle mere personlige af slagsen, som er ting jeg gerne vil blive bedre til. Og nu hvor de bliver skrevet ned, så forpligter de jo. Så her er de ting jeg vil forsøge at huske mig selv på fremover.

  • Prøve at skrue lidt ned for materielle goder og køb af ligegyldige småting (noget jeg allerede er blevet væsentligt bedre til de sidste par år, men der er dog stadig plads til forbedringer). I stedet vil jeg spare pengene op og rejse så meget som det er muligt, for rejser er virkelig noget der forbedrer min livskvalitet og det bedste jeg ved.
  • Blive bedre til at lytte til mit hjerte og min mavefornemmelse i stedet for altid at lade fornuften vinde.
  • Blive mere selvstændig, forstået på den måde at jeg gerne vil være bedre til at gøre ting på egen hånd. Jeg bor i en af de mest spændende byer der eksisterer og alligevel har jeg det bedst  med at opleve byen i selskab med andre. Det vil jeg gerne blive bedre til at gøre på egen hånd, specielt når jeg har alt den frihed, som der følger med sådan en gang specialeskrivning.
  • Forsøge at blive bedre til at slappe af. Som nævnt tidligere, er jeg ekstremt dårlig til at slappe af med god samvittighed. Jeg har en eller anden forestilling om, at jeg helst skal fare rundt hele tiden og huske at lave noget der ser godt ud på CV’et. Men det skal man altså ikke altid, nogle gange er det i orden bare at slappe af og være god ved sig selv. Det vil jeg forsøge at overbevise mig selv om.
  • Stoppe med at stresse over og bekymre mig om ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved her og nu (som fx om jeg mon får et godt job når jeg er færdig med mit speciale).

Back in London

Back in London
Så er jeg tilbage i London igen efter et par uger i Danmark med julehygge, fest og en helt igennem fantastisk skiferie i Norge. Jeg må indrømme at det er en lidt bittersød fornemmelse og hverdagen rammer hårdt. Jeg har virkelig nydt at være hjemme og for en gangs skyld kunne holde juleferie uden at have en eksamen hængende over hovedet. Jeg har slappet fuldstændigt af og ikke skænket det forestående speciale en tanke. Bare masser af tid til at være sammen med mine venner og min familie. Derfor er kontrasten også voldsom stor, nu hvor jeg sidder hjemme i lejligheden og prøver at danne mig et overblik over hvordan det her speciale skal gribes an. Før juleferien var jeg jo i praktik og havde fuldt fart på hver dag og masser af besøg. Historien er lidt en anden det næste halve år. Før juleferien savnede jeg virkelig fleksibiliteten til ikke altid at skulle arbejde fra morgen til aften og det at ens dage nødvendigvis ikke er ens. Det er netop hvad jeg står overfor nu og pludselig virker det en smule skræmmende. Jeg vil dog gøre mit bedste for at det næste halve år bliver godt for mig selvom jeg vitterligt ingen motivation har for at skrive det speciale. Jeg ville ønske jeg kunne springe det over og komme direkte ud at arbejde. Det har jeg efterhånden været klar til det sidste halvandet års tid. Men jeg vil forsøge at vende  det til noget positivt, hvilket det bestemt også er i andre aspekter. For eksempel har jeg tidligere været rigtig glad for yoga og det har der bare ikke været tid til indtil nu. Det glæder jeg mig til at komme i gang med igen. Samtidig har jeg også endelig tid og overskud til at begynde at bygge et netværk op herovre. Vi kan tage ud at rejse til foråret, uden at jeg er afhængig af et job (med alt for få fridage). Og endelig har jeg tid til at bruge lidt mere tid i køkkenet, som jeg også bare har savnet helt vildt!

Summa summarum, selvom jeg lige nu synes det er lidt blæsende, koldt og kedeligt her 4. januar, er jeg sikker på at 2016 bliver et skide godt år! Og i forhold til hvor meget der skete i 2015, tør jeg slet ikke forestille mig hvor jeg står om et år!

Om at få nye (rigtige) venner

DSC_0525Jeg synes ikke det er en dans på roser at opbygge et helt nyt netværk. There, I said it. Jeg synes det er krævende og svært at skulle opbygge et helt nyt netværk, når jeg jo faktisk er meget tilfreds, ja faktisk virkelig værdsætter de venner jeg har hjemme i Danmark. Det er super nemt at være social og tage til alverdens events her i London, drikke øl med sine kolleger, osv. Men til at føle at man har rigtige, ærlige, loyale venner man kan betro sig til og føle sig tryg ved.. Ja der er, undskyld mig, sgu lang vej og det tager tid og kræver en enorm indsats. Nogle af de venskaber jeg har derhjemme er mere end 20 år gamle, så man kan roligt sige, at det har taget et stykke tid at nå dertil.

Nogen gange er balancen svær mellem for alt i verden at holde sine gamle venskaber ved lige med telefonopkald og skype dates og samtidig forsøge at være til stede her og prøve at opbygge noget nyt. Og nåh ja, arbejde en milliard timer om ugen samtidig og også have lidt tid sammen med sin kæreste. Det er svært, for først og fremmest vil jeg ikke miste de værdifulde venskaber jeg har hjemme i Danmark. Men jeg vil jo også vildt gerne opbygge et netværk som gør, at jeg faktisk har lyst til at blive herovre mange år endnu. Nogen gange tror jeg også jeg bare skal slappe lidt af. Mine veninder er der også hvis vi flytter hjem til Danmark om 10 år (det er ikke sikkert der går 10 år mor, bare rolig). Jeg har været i udlandet af flere omgange, både som backpacker og som rejseguide. Og mange af mine veninder er lige så glade for at være ude i verden som jeg og har haft længere ophold. Og når de eller jeg er kommet hjem igen, har alt været præcis ved det gamle.

Men det betyder jo ikke, at jeg ikke er interesseret i at holde mig opdateret på deres liv, så det tager også tid.

Hvor var den der ekstra tid der følger med en flytning til et nyt land, til at pleje nye relationer? Jeg fortæller mig selv (eller det er løgn, min kæreste fortæller mig), at det tager tid at opbygge rigtige venskaber og før vi ved af det har vi pludseligt nogle gode venner. Jeg håber han har ret og vil prøve at arbejde lidt på min utålmodighed indtil da. Rom blev ikke bygget på én dag. 😉

10 ting der gør mig glad

10 ting der gør mig glad{Fra Sri Lanka sidste sommer og én af de bedste ferie jeg nogensinde har været på}

  • Lange (og meget varme) bade
  • Fredag aften med hjemmelavet mad og rødvin, film og hygge på sofaen med min kæreste
  • Når jeg vågner tidligt i weekenden og har London helt for mig selv på vej til bageren
  • Chokoladekage – og generelt alle desserter og kager med chokolade
  • Når min mor og farmor uventer sender breve og små pakker til mig
  • Rejser (helst den primitive slags med rygsæk på ryggen)
  • Følelsen og duften af nyvasket sengetøj
  • Når min kæreste får mig til at grine. Det sker heldigvis flere gange om dagen :)
  • Chanel Rouge Noir på neglene og med overlak så de er ekstra skinnende
  • Pizza Diavola hos vores yndlings-pizzaria på den anden side af vejen (og de super søde italienere der arbejder dig, som altid får dig til at smile)