Om at kende sit værd på arbejdsmarkedet

clap your hands blog

Jeg startede for en lille måneds tid siden så småt med at søge jobs. Jeg har nemlig (omsider!!) afleveret mit speciale og har den sidste måneds tid haft overskud til at starte jobsøgningen ved siden af specialeskrivningen. Jeg føler virkelig jeg har løbet rundt med hovedet under armen og talt med recruitere, udfyldt tests og været til jobsamtaler. Både nogle rigtig, rigtig gode nogen (som jeg stadig venter på svar fra, fingers crossed!) og nogle rigtigt dårlige nogen.

Jobmarkedet i London er meget anderledes end i Danmark og jeg har endnu ikke skrevet en eneste ansøgning. Jeg er udelukkende blevet kontaktet af recruitere med tilbud om at komme til samtaler. Og det er så her, hvor jeg muligvis har sagt ja til lidt for meget. Jeg er virkelig ikke kræsen og jeg er også helt med på, at man ikke kan tillade sig at have alt for høje forventninger til sit første job. Det flyder jo med kandidatuddannede typer og ikke mindst inden for marketing og kommunikation er der ekstra mange.

Så jeg ved godt jeg ikke kan tillade mig at være kræsen. Men når man kommer ud til en samtale og skal igennem en test, hvor de resterende personer, som er mødt op til testen, knap nok kan tænde en computer, ja så får man et hint om, at man måske alligevel har stilet for lavt. Og når der så samtidig er over halvanden times transport (som er skide dyrt herovre) og arbejdstiden hedder 17-22… Ja, så må man måske godt sige nej tak og søge videre lidt endnu. Jeg er jo trods alt stadig officielt studerende indtil 1. juli, så indtil da vil jeg prøve at være bare en lille smule mere selektiv, for at spare mig selv for de rigtig dårlige oplevelser.

Lignende indlæg

British Library – Min nye favorit læsesal

british library

Et par gange om ugen sidder jeg inde på British Library ved King’s Cross og arbejder på mit speciale. Man skal igennem en længere interviewproces for at få sig et Reader Pass, som det hedder. Et kort der giver adgang til at sidde på læsesalene og læse i bibliotekets bøger. Til denne samtale skal man forklare sit ærinde og hvorfor det er vigtigt at man finder sine bøger lige præcis på British Library. Nogle bøger som er meget velbevarede og nogle af dem findes der endda kun det ene eksemplar af. Derfor den noget voldsomme bevågenhed, der også inkluderer at man KUN må tage sin computer med ind på læsesalene i en gennemsigtig plastikpose og bliver visiteret når man går ind samtidig med at manfår tjekket validiteten af sit Reader Pass. Derfor var jeg også lidt skeptisk første gang vi mødtes derinde, fordi jeg ærlig talt synes det var lige rigeligt at gøre ud af en omgang læsning og specialeskrivning. Orkede ærlig talt ikke alt det halløj hver gang jeg skulle arbejde på mit speciale derinde.

Vi blev heldigvis positivt overraskede, for British Library rummer så meget mere end blot læsesalene (som i øvrigt er helt fantastiske og smukke og fyldt med gamle bøger fra gulv til luft – og der er højt til loftet! Når jeg sidder derinde, minder det mig altid om rigsarkivet fra Pyrus julekalendrene. Ret hyggeligt bortset fra den omfattende sikkerhedskontrol.) Men udover læsesalene er der også et væld af andre steder man kan sidde. Der er både sofagrupper, grupper af læsepladser med god belysning og forskellige afkroge hvor man kan sidde. Vi har siddet lidt forskellige steder og jeg kan godt lide at man kan variere det lidt og gå ind på læsesalene når man har brug for bøger.

Derudover er det bare en ret imponerende bygning, som minder mig meget om Aros, bare i en større udgave. Der er gratis udstillinger på British Library (lige nu er der fx Alice in Wonderland) og så har de to caféer som laver virkelig god mad til nogle virkelig fair priser (bortset fra deres kager, de koster næsten 40 kr! Men på den anden side, det er måske meget godt, vinder min nærighed som regel og fristelsen. Har dog prøvet nogle af dem og specielt deres gulerodskage er vild). Anyways, jeg synes bestemt også Bristish Library er et besøg værd selvom man ikke har til formål at studere. Om ikke andet for arkitekturen, de gratis udstillinger, caféen og ikke mindst museumsbutikken som også har ret mange fristelser.

London tip til godt basistøj

uniqlo shirtuniqlo cashmeregoods_32_086553

Jeg har fået en ny yndlingsbutik efter at være flyttet til London og den hedder Uniqlo (jeg har åbenbart (?!) en svaghed for japanske brands jævnfør forrige indlæg). Umiddelbart en helt igennem rædselsfuld og alt for farverig butik til min smag fyldt med v-hals cardigans (ikke fordi der generelt er noget i vejen med v-hals, det er bare virkelig grimt til mig) og ivrige japanere. Men tålmodighed skal der til, folkens! Når man ved hvilke Uniqlo-klassikere man skal gå målrettet efter, findes der altså nogle gode skatte i den store (og dødsens varme!) butik på Oxford Street (eller hvilken af de mange butikker man nu har fået forvildet sig ind i i London).

Min stil er hverken prangende eller crazy på nogen måde – nærmere grænsende til kedelig. Men jeg er en kvalitetssnob uden lige og cashmere, silke og bomuld er uden tvivl de materialer der fylder mest i mit skab. Og derfor er jeg umanerligt glad for Uniqlo for de laver lækre basisting i netop de her materialer. Med den lille ting in mente at man faktisk kan betale for det. Og det sætter jeg pris på, for godtnok går jeg umådeligt meget op i kvaliteten af det tøj jeg ifører mig, men jeg betaler altså ikke udelukkende for mærket i nakken.

De modeller jeg kan anbefale er først og fremmest deres cashmere striks (hvad hedder strik i flertal?!). De er helt simple, har den perfekte crewneck hals og er super bløde og varme. Jeg kan både anbefale deres herreudgaver (så skal man bare tage en XS eller S) og deres damemodeller. Derudover laver de nogle lækre lammeuldssweatre (de er næsten for varme til det lune vintervejr indtil videre) og så er deres skjorter også værd at gå efter, spcielt deres bomulds Oxford shirt, som har det perfekte snit. Og deres silkeskjorter! Og deres sorte jeans! I fornemmer måske min begejstring. 😉

Tjek deres udvalg ud her, de sender også til Danmark.