Om at kende sit værd på arbejdsmarkedet

clap your hands blog

Jeg startede for en lille måneds tid siden så småt med at søge jobs. Jeg har nemlig (omsider!!) afleveret mit speciale og har den sidste måneds tid haft overskud til at starte jobsøgningen ved siden af specialeskrivningen. Jeg føler virkelig jeg har løbet rundt med hovedet under armen og talt med recruitere, udfyldt tests og været til jobsamtaler. Både nogle rigtig, rigtig gode nogen (som jeg stadig venter på svar fra, fingers crossed!) og nogle rigtigt dårlige nogen.

Jobmarkedet i London er meget anderledes end i Danmark og jeg har endnu ikke skrevet en eneste ansøgning. Jeg er udelukkende blevet kontaktet af recruitere med tilbud om at komme til samtaler. Og det er så her, hvor jeg muligvis har sagt ja til lidt for meget. Jeg er virkelig ikke kræsen og jeg er også helt med på, at man ikke kan tillade sig at have alt for høje forventninger til sit første job. Det flyder jo med kandidatuddannede typer og ikke mindst inden for marketing og kommunikation er der ekstra mange.

Så jeg ved godt jeg ikke kan tillade mig at være kræsen. Men når man kommer ud til en samtale og skal igennem en test, hvor de resterende personer, som er mødt op til testen, knap nok kan tænde en computer, ja så får man et hint om, at man måske alligevel har stilet for lavt. Og når der så samtidig er over halvanden times transport (som er skide dyrt herovre) og arbejdstiden hedder 17-22… Ja, så må man måske godt sige nej tak og søge videre lidt endnu. Jeg er jo trods alt stadig officielt studerende indtil 1. juli, så indtil da vil jeg prøve at være bare en lille smule mere selektiv, for at spare mig selv for de rigtig dårlige oplevelser.

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *