Et nyt år

glitter-1
Alle har vel nogle (mere eller mindre seriøse) nytårsforsætter. Om de vil være ved det eller ej. Det har jeg også. Jeg vil dog prøve at styre uden om de mest oplagte såsom at spise sundere, gå tidligere i seng, dyrke mere sport, osv. Næ, i stedet har jeg nogle mere personlige af slagsen, som er ting jeg gerne vil blive bedre til. Og nu hvor de bliver skrevet ned, så forpligter de jo. Så her er de ting jeg vil forsøge at huske mig selv på fremover.

  • Prøve at skrue lidt ned for materielle goder og køb af ligegyldige småting (noget jeg allerede er blevet væsentligt bedre til de sidste par år, men der er dog stadig plads til forbedringer). I stedet vil jeg spare pengene op og rejse så meget som det er muligt, for rejser er virkelig noget der forbedrer min livskvalitet og det bedste jeg ved.
  • Blive bedre til at lytte til mit hjerte og min mavefornemmelse i stedet for altid at lade fornuften vinde.
  • Blive mere selvstændig, forstået på den måde at jeg gerne vil være bedre til at gøre ting på egen hånd. Jeg bor i en af de mest spændende byer der eksisterer og alligevel har jeg det bedst  med at opleve byen i selskab med andre. Det vil jeg gerne blive bedre til at gøre på egen hånd, specielt når jeg har alt den frihed, som der følger med sådan en gang specialeskrivning.
  • Forsøge at blive bedre til at slappe af. Som nævnt tidligere, er jeg ekstremt dårlig til at slappe af med god samvittighed. Jeg har en eller anden forestilling om, at jeg helst skal fare rundt hele tiden og huske at lave noget der ser godt ud på CV’et. Men det skal man altså ikke altid, nogle gange er det i orden bare at slappe af og være god ved sig selv. Det vil jeg forsøge at overbevise mig selv om.
  • Stoppe med at stresse over og bekymre mig om ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved her og nu (som fx om jeg mon får et godt job når jeg er færdig med mit speciale).

Lignende indlæg

Back in London

Back in London
Så er jeg tilbage i London igen efter et par uger i Danmark med julehygge, fest og en helt igennem fantastisk skiferie i Norge. Jeg må indrømme at det er en lidt bittersød fornemmelse og hverdagen rammer hårdt. Jeg har virkelig nydt at være hjemme og for en gangs skyld kunne holde juleferie uden at have en eksamen hængende over hovedet. Jeg har slappet fuldstændigt af og ikke skænket det forestående speciale en tanke. Bare masser af tid til at være sammen med mine venner og min familie. Derfor er kontrasten også voldsom stor, nu hvor jeg sidder hjemme i lejligheden og prøver at danne mig et overblik over hvordan det her speciale skal gribes an. Før juleferien var jeg jo i praktik og havde fuldt fart på hver dag og masser af besøg. Historien er lidt en anden det næste halve år. Før juleferien savnede jeg virkelig fleksibiliteten til ikke altid at skulle arbejde fra morgen til aften og det at ens dage nødvendigvis ikke er ens. Det er netop hvad jeg står overfor nu og pludselig virker det en smule skræmmende. Jeg vil dog gøre mit bedste for at det næste halve år bliver godt for mig selvom jeg vitterligt ingen motivation har for at skrive det speciale. Jeg ville ønske jeg kunne springe det over og komme direkte ud at arbejde. Det har jeg efterhånden været klar til det sidste halvandet års tid. Men jeg vil forsøge at vende  det til noget positivt, hvilket det bestemt også er i andre aspekter. For eksempel har jeg tidligere været rigtig glad for yoga og det har der bare ikke været tid til indtil nu. Det glæder jeg mig til at komme i gang med igen. Samtidig har jeg også endelig tid og overskud til at begynde at bygge et netværk op herovre. Vi kan tage ud at rejse til foråret, uden at jeg er afhængig af et job (med alt for få fridage). Og endelig har jeg tid til at bruge lidt mere tid i køkkenet, som jeg også bare har savnet helt vildt!

Summa summarum, selvom jeg lige nu synes det er lidt blæsende, koldt og kedeligt her 4. januar, er jeg sikker på at 2016 bliver et skide godt år! Og i forhold til hvor meget der skete i 2015, tør jeg slet ikke forestille mig hvor jeg står om et år!

Lammeburger med syltede rødløg og gedeost

Lammeburger Lammeburger

{Lammeburger med syltede rødløg og gedeost}

Som sagt var vi på marked i lørdags og handlede ind til ovenstående meget lækre lammeburger. Jeg er tosset med lam i alle afskygninger, men har mest fået lam på indiske restauranter. Indere formår altså at marinere og tilberede lammekød på nogle helt fantastiske måder! Denne gang var det dog lammeburger der var på menuen og her kan det altså godt betale sig at købe noget kød i en rigtig god kvalitet. Det er langt fra hver dag jeg spiser kød, nok nærmere et par gange om ugen. Jeg synes de der vakumpakker man kan købe i supermarkedet er så ligegyldige, så hellere købe noget ordentligt når det skal være. Og det skulle det altså i lørdags. :)

Lammeburger med syltede rødløg og gedeost

Syltede rødløg:
1 rødløg
2 dl rødvinseddike

Start med at pille rødløget og skær det i både. Put det i en skål og hæld rødvinseddiken over. Rør lidt rundt i blandingen, så eddiken fordeles. Den behøver ikke dække helt. Optimalt set gøres dette om morgenen, hvor der røres rundt i blandingen et par gange løbende. Ellers kan et par timer også gøre det. Dæk skålen til indtil løgene skal bruges.

Bøffer:
300 g hakket lammekød
1/2 løg, fitnhakket
2 hvidløg, finthakket
3 spsk brødkrummer
1 æg
1 håndfuld hakket frisk rosmarin
Salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen til en jævn fars og lad stå på køl indtil bøfferne skal steges.

Resten af processen er ganske ligetil. Vi havde købt noget lækkert surdejsbrød på markedet, som vi skar i skiver og ristede på panden med lidt honning og smør. Derudover blandede jeg en gedefriskost med lidt hakket rosmarin, honning, olie, salt og peber. Og så er det bare at stege bøffen (til sådan en ret her elsker jeg mit gaskomfur, som kan give bøffen en rigtig god stegeskorpe) og samle burgeren med gedeost, noget friskt salat og rødløg.

Om at få nye (rigtige) venner

DSC_0525Jeg synes ikke det er en dans på roser at opbygge et helt nyt netværk. There, I said it. Jeg synes det er krævende og svært at skulle opbygge et helt nyt netværk, når jeg jo faktisk er meget tilfreds, ja faktisk virkelig værdsætter de venner jeg har hjemme i Danmark. Det er super nemt at være social og tage til alverdens events her i London, drikke øl med sine kolleger, osv. Men til at føle at man har rigtige, ærlige, loyale venner man kan betro sig til og føle sig tryg ved.. Ja der er, undskyld mig, sgu lang vej og det tager tid og kræver en enorm indsats. Nogle af de venskaber jeg har derhjemme er mere end 20 år gamle, så man kan roligt sige, at det har taget et stykke tid at nå dertil.

Nogen gange er balancen svær mellem for alt i verden at holde sine gamle venskaber ved lige med telefonopkald og skype dates og samtidig forsøge at være til stede her og prøve at opbygge noget nyt. Og nåh ja, arbejde en milliard timer om ugen samtidig og også have lidt tid sammen med sin kæreste. Det er svært, for først og fremmest vil jeg ikke miste de værdifulde venskaber jeg har hjemme i Danmark. Men jeg vil jo også vildt gerne opbygge et netværk som gør, at jeg faktisk har lyst til at blive herovre mange år endnu. Nogen gange tror jeg også jeg bare skal slappe lidt af. Mine veninder er der også hvis vi flytter hjem til Danmark om 10 år (det er ikke sikkert der går 10 år mor, bare rolig). Jeg har været i udlandet af flere omgange, både som backpacker og som rejseguide. Og mange af mine veninder er lige så glade for at være ude i verden som jeg og har haft længere ophold. Og når de eller jeg er kommet hjem igen, har alt været præcis ved det gamle.

Men det betyder jo ikke, at jeg ikke er interesseret i at holde mig opdateret på deres liv, så det tager også tid.

Hvor var den der ekstra tid der følger med en flytning til et nyt land, til at pleje nye relationer? Jeg fortæller mig selv (eller det er løgn, min kæreste fortæller mig), at det tager tid at opbygge rigtige venskaber og før vi ved af det har vi pludseligt nogle gode venner. Jeg håber han har ret og vil prøve at arbejde lidt på min utålmodighed indtil da. Rom blev ikke bygget på én dag. 😉

Farmers’ market

Farmers' market Farmers' market Farmers' market Farmers' market
Hver lørdag er der Farmers’ Market i Stoke Newington. Her sælger små og bæredygtige landmænd deres økologiske og biodynamiske råvarer direkte fra deres små boder. Jeg elsker virkelig at være på markedet, her er virkelig den her local community feeling, som er meget tydelig i rigtig mange af områderne her i London synes jeg. På markedet kan man købe de lækreste grøntsager og samtidig finde nogen lidt mere specielle råvarer, som min indiske grønthandler måske ikke lige har. Og så synes jeg det er fantastisk at se, hvordan udvalget skifter sammen med sæsonen. Det betyder at det lige nu bugner med alle slags græskar, farverige rodfrugter, gulerødder i alskens farver og de flotteste, røde æbler. Når man er på markedet, får man virkelig lyst til at lave mad efter sæson og bare det at være der, inspirerer til alle mulige forskellige retter. Udover grøntsager er der også lækkert surdejsbrød, raw cakes, oste, en lille slagter, fiskemand, ægsalg og – min favorit – svampemanden, som har et imponerende udvalg af forskellige slags svampe. Og som laver en ond svampesandwich. Lige svampene er svinedyre, men de smager helt igennem fantastiske og er alle pengene værd! Derudover kan man også købe en god kop kaffe og i sommers stod der en ældre herre og lavede de lækreste juicer.

I lørdags handlede vi ind til at lave lammeburger med syltede rødløg og gedeost (opskriften kommer senere, det var en himmerigs mundfuld kan jeg godt fortælle!) Der er altså noget sært tilfredsstillende ved at have købt samtlige råvarer til et måltid direkte fra de små og bæredygtige landmænd. Det er som om maden smager lidt bedre og Sainsbury’s blegner temmelig meget ved siden af.

10 ting der gør mig glad

10 ting der gør mig glad{Fra Sri Lanka sidste sommer og én af de bedste ferie jeg nogensinde har været på}

  • Lange (og meget varme) bade
  • Fredag aften med hjemmelavet mad og rødvin, film og hygge på sofaen med min kæreste
  • Når jeg vågner tidligt i weekenden og har London helt for mig selv på vej til bageren
  • Chokoladekage – og generelt alle desserter og kager med chokolade
  • Når min mor og farmor uventer sender breve og små pakker til mig
  • Rejser (helst den primitive slags med rygsæk på ryggen)
  • Følelsen og duften af nyvasket sengetøj
  • Når min kæreste får mig til at grine. Det sker heldigvis flere gange om dagen :)
  • Chanel Rouge Noir på neglene og med overlak så de er ekstra skinnende
  • Pizza Diavola hos vores yndlings-pizzaria på den anden side af vejen (og de super søde italienere der arbejder dig, som altid får dig til at smile)

An Evening with Mew

An evening with Mew An evening with Mew ee5b6222-8412-413b-bf82-f4a74527e022Igår var jeg til en helt igennem fantastisk koncert med Mew i Shoreditch. Jeg tror ikke der er andre bands jeg har det med, som jeg har det med Mew og det er helt sikkert det band jeg har været til allerflest koncerter med. Jeg har været kæmpe Mew fan siden jeg var 12 år gammel, hvor jeg jævnligt var til koncert med dem sammen med min veninde Cille, som var lige så stor fan. Lige så snart vores forældre synes vi var gamle nok, tog vi fra Bjerringbro til Århus og hørte dem hver gang de spillede på Voxhall eller Train. Jeg tror der findes meget få Mew sange, som jeg ikke kan fra ende til anden og de fleste genkender jeg allerede ved første tone.

Det er ret fantastisk at have det sådan med et band, og jeg tror grunden til, at jeg aldrig bliver trætte af dem er, at de bliver ved med at genopfinde dem selv. Der hører ligesom en bestemt lyd og et bestemt univers til hvert album, som gør at man gang på gang bliver overrasket over deres alsidighed. Samtidig har de bare en helt speciel og særpræget lyd, som gør at man alligevel ikke er tvivl, når man hører et Mew nummer.

Mit højdepunkt var sidste år på Northside Festival. Jeg hørte koncerten sammen med min gode veninde Sarah, som også er stor Mew fan og det var længe siden jeg sidst havde været til koncert med bandet. Det var til denne koncert, at bandet blev genforenet med bassist Johan Wohlert og jeg fik total gåsehud, da han kom ind på scenen. Den koncert var noget helt specielt og den rørte mig virkelig: Dog lykkedes Mew alligevel at toppe den oplevelse igår og rørte mig endnu mere med deres fantastiske numre. Jeg ved ikke om det var følelsen af genkendelighed og noget trygt der midt i London, når man står uden job og specialeemne og hele ens situation i det hele taget er lidt usikker. I hvert fald er der noget helt fantastisk over, at man i to timer kan forsvinde ind i sådan en intim koncert og bare blive lidt lykkeligere indeni over at høre Mew spille de numre, som jeg har hørt til ukendelighed og stadig ikke på nogen måde er træt af.

De perfekte vafler – weekendopskrift

De perfekte vafler De perfekte vaflerPå en kold og våd lørdag virkede vafler som det helt rigtige valg. Altså helt klassiske vafler med smør og sukker. Jeg spiser forholdsvis mange bananvafler til morgenmad (det giver ligesom følelsen af at spise dessert til morgenmad, og jeg ynder gerne at spise så meget dessert-agtigt mad som muligt, omend det gerne må være bare lidt næringsrigt), men de bananvafler der er bare aldrig til at få rigtig sprøde, hvilken i min optik er kunsten ved de helt klassiske vafler. Jeg har simpelthen haft sådan lyst til æbleskiver hele december måned, men eftersom min æbleskivepande måtte lade livet, da skabspladsen er meget begrænset i vores køkken, var vaflerne det næstbedste. Jeg har eksperimenteret med lidt forskellige opskrifter og i lørdags vil jeg mene at jeg opnåede at bage de noget nær perfekte vafler. Som altså i min optik skal være sprøde. Så her får i min opskrift, som oven i købet er super nem og god for utålmodige typer, da den ikke skal hvile.

Vafler (ca. 8-10 styks)

1 spsk sukker
1 æg
1,5 dl vand
3 dl mælk
2 tsk bagepulver
4,25 dl mel
125 g smeltet smør
1 knsp salt
1 tsk vanillesukker

Start med at sætte ovnen på 100 grader. Ved at lægge de færdigbagte vafler i ét lag på ovnristen imens man bager vaflerne, undgår man at de bliver bløde. Lad være med at stable dem, så dannes der nemlig kondens og de bliver bløde, og det vil jeg i hvert fald gerne undgå.

Bland alle ingredienserne sammen og pisk godt, til der ikke er flere klumper. Varm vaffelhjernet op og smør hjernet med lidt smør ved de første par vafler. Herefter er det ikke nødvendigt at putte smør på inden, da dejen i forvejen indeholder ret meget smør, og det er bare med at bage løs. :)

Islington og antikmarkeder

Islington og antikmarkeder Islington og Antikmarkeder Islington og antikmarkeder Islington og antikmarkeder I weekenden tog vi til Islington, som ligger i nærheden, i forsøget på at tage lidt julestemning ind på deres lokale julemarked. Efter markedet gik vi en tur rundt i området og opdagede nogle små perler af nogle sidegader. Jeg har tit kørt igennem Islington i bus og tænkt at det så meget hyggeligt ud, men blev virkelig positivt overrasket, da vi gik rundt i de små sidegader. Det var som om det var én stor labyrint af små gader gemt inde bag High Street, og de her små gader var propfyldte med fine antikvitetsforretninger. Nogle solgte messinggenstande, andre smykker og så var der den lille bitte butik på nederste billede, som var propfyldt med gammelt, fint porcelæn. Jeg ville få dårlige nerver af at passe den butik!

Derudover var der en masse hyggelige cafeer og restauranter og når vi på et tidspunkt trænger til nogle andre restauranter end dem i vores eget område (selvom vi nu er temmelig godt stillet i Stoke Newington på den front), vil jeg helt sikkert udforske Islington. I London er det ikke unormalt at bruge 45-60 minutter i tog eller bus på at komme fra A til B, så det er bare så rart når man opdager et skønt område, som man faktisk kan cykle til.

Jeg elsker virkelig at bo i Stoke Newington og lige nu kunne jeg faktisk ikke ønske mig at bo andre steder. Men hvis vi om nogle år stadig bor i London (og jeg ikke længere er på SU, Islington er DYRT), kunne jeg godt forestille mig at bo der. Det er en god blanding af lækre restauranter og hyggelige caféer, butikker og små grønne områder. Og så er der en tube station! Det kan jeg godt nogen gange savne i Stoke Newington, så man kunne komme lidt hurtigere frem. Men på den anden side, manglen på samme er grunden til at vi har råd til at bo der, så måske det ikke er så skidt alligevel. 😉

Time is flying

Time is flying time is flying
Time is flying

{Fra ét af de utallige vintage markeder vi er stødt på siden vi flyttede til London}

Når jeg tænker tilbage på de sidste fire måneder er det slet ikke til at forstå så hurtigt tiden er gået. På den ene side føler jeg det var igår vi flyttede herover, men på den anden side føles det også som en evighed siden, at jeg boede i Århus. Nogen gange er tiden i Århus så lang væk, at jeg næsten ikke kan huske følelsen af, hvordan det var at bo der. Men tiden flyver og nogen gange går det så stærkt at det kan være svært at nå at opfange det hele. Der er så mange ting jeg gerne vil nå og opnå og det er svært ikke at stresse over det nogen gange. Jeg vil gerne have et godt job, et job som jeg brænder for og er glad for. På den anden side har jeg også bare svært ved at se mig selv som den store karrierekvinde. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg ved bare at når jeg en dag får en familie, vil mine børn være ultimativt første prioritet og jeg ville hade ikke at kunne bruge meget tid sammen med dem. Min mor var på deltid da min bror og jeg var små, og jeg elskede det! Jeg beundrer hende meget for, at have lagt karrieren til side på daværende tidspunkt og prioriteret tid på os i stedet. Jeg synes det var en fantastisk prioritering og hun er eksemplet på at det ikke er et ultimativt valg, for i dag har hun et mega sejt og spændende job. Jeg elskede virkelig at hun altid var hjemme når jeg havde fri fra skole. Mange af mine skolekammerater kendte ikke til konceptet “eftermiddagskaffe”, men det var altså helligt for os og ofte var vi en stor flok samlet om bordet efter skole. Min far, mor, søskende og mine og deres venner. Det var så hyggeligt og jeg er dybt taknemmelig over min mors valg. Jeg håber virkelig at jeg selv får mulighed for at være sådan en mor, selvom deltidsjobs jo ikke ligefrem hænger på træerne i dag. Tænk hvis man kunne få lov at være sin egen chef og helt selv bestemme tempoet!