Weekendmorgen

WeekendmorgenLørdag morgen startede dejligt afslappende i roligt tempo – apropos dette indlæg. Mine weekendmorgener er som regel ret hellige og jeg elsker simpelthen de der morgener, hvor der er tid til god morgenmad med blødkogte æg, kaffe og croissanter uden at man skal skynde sig videre. Og selvfølgelig ikke en lørdag morgen uden Mads & Monopolet på radioen. Det er blevet et helt ritual for mig det med Mads & Monopolet efter vi er flyttet til London. Så er det lidt som om man har noget genkendeligt med sig herover, nu hvor alt andet som regel er nyt og anderledes end det plejer. Det er længe siden vi har haft en lørdag morgen, bare os to, så den her blev ekstra meget værdsat. Og startede selvfølgelig med ovenstående morgenkomplet – mine tre favoritter.

Lignende indlæg

London tip til godt basistøj

uniqlo shirtuniqlo cashmeregoods_32_086553

Jeg har fået en ny yndlingsbutik efter at være flyttet til London og den hedder Uniqlo (jeg har åbenbart (?!) en svaghed for japanske brands jævnfør forrige indlæg). Umiddelbart en helt igennem rædselsfuld og alt for farverig butik til min smag fyldt med v-hals cardigans (ikke fordi der generelt er noget i vejen med v-hals, det er bare virkelig grimt til mig) og ivrige japanere. Men tålmodighed skal der til, folkens! Når man ved hvilke Uniqlo-klassikere man skal gå målrettet efter, findes der altså nogle gode skatte i den store (og dødsens varme!) butik på Oxford Street (eller hvilken af de mange butikker man nu har fået forvildet sig ind i i London).

Min stil er hverken prangende eller crazy på nogen måde – nærmere grænsende til kedelig. Men jeg er en kvalitetssnob uden lige og cashmere, silke og bomuld er uden tvivl de materialer der fylder mest i mit skab. Og derfor er jeg umanerligt glad for Uniqlo for de laver lækre basisting i netop de her materialer. Med den lille ting in mente at man faktisk kan betale for det. Og det sætter jeg pris på, for godtnok går jeg umådeligt meget op i kvaliteten af det tøj jeg ifører mig, men jeg betaler altså ikke udelukkende for mærket i nakken.

De modeller jeg kan anbefale er først og fremmest deres cashmere striks (hvad hedder strik i flertal?!). De er helt simple, har den perfekte crewneck hals og er super bløde og varme. Jeg kan både anbefale deres herreudgaver (så skal man bare tage en XS eller S) og deres damemodeller. Derudover laver de nogle lækre lammeuldssweatre (de er næsten for varme til det lune vintervejr indtil videre) og så er deres skjorter også værd at gå efter, spcielt deres bomulds Oxford shirt, som har det perfekte snit. Og deres silkeskjorter! Og deres sorte jeans! I fornemmer måske min begejstring. 😉

Tjek deres udvalg ud her, de sender også til Danmark.

Skal du til London, skal du i Muji!

DSC_0209

Jeg har tit tænkt at jeg skulle et smut forbi Muji, men eftersom at Oxford Street bestemt ikke er mit favoritsted at opholde mig når jeg har fri, har jeg udskudt det længe. Den anden dag vovede jeg mig dog ind i menneskemylderet for at se hvad det japanske brand havde at byde på. Jeg elsker at Muji med deres minimalistiske design (i min optik: jo mere minimaltisk, desto bedre! Alt for mange farver og tingel tangel stresser mig) fokuserer på genbrug, at undgå spild i produktion og emballage og at de har en no-logo og no-brand politik. Mega sejt! I min optik betaler jeg gerne for kvalitetsmaterialer, men jeg giver altså ikke meget for at betale flere tusinde kroner bare for et brand.

Her er hvad jeg kom hjem med. Jeg kunne have købt en udgave af hver eneste lille skål de havde! De var bare lækre, enkelte og porcelænet super flot i finishen. Jeg elsker at servere ting i små skåle og det sker aldrig at jeg serverer noget i plastikemballagen. Det skærer i mit æstetiske øje. Jeg holdt mig dog i skindet (i denne omgang), og nøjedes med de to på billedet. Derudover købte jeg to espresso kopper (tror dog de oprindeligt er intenderet til at servere sake i, men de passede perfekt i størrelsen og leret var drejet på en ret elegant måde indvendigt, så det gav nogle fine, stribede detaljer). De blå pakker troede jeg var karklude, men det viste sig at være gavepapir i en miljøvenlig udgave. Flot, Christina. 😉 Derudover har de alt hvad hjertet kan begære når det kommer til opbevaringsbokse, små notesbøger, kuglepenne, fine sæber og cremer, uldsokker og alverdens smukt porcelæn. Og til de billigste penge. Alt på billeder kostede mig omkring 200 kroner.

Hvad blev der af fleksibiliteten?

DSC_0128Her kommer lige et surt opstød over mit kære universitet AU. Ovenpå mit praktikophold skal jeg skrive en praktikrapport om mit forløb og det er selvfølgelig helt fint. Hvad der ikke er så fint er, at man fra AU’s side har valgt at prioritere at denne praktikrapport skal afsluttes med et mundtligt forsvar. Som resolut skal finde sted i Danmark og ikke kan foretages over Skype. Det har jeg lige fået et fint brev om fra Fagstudienævntet, som generelt ynder at have nej-hatten på, når det kommer til fleksibilitet for de studerende. Politikerne snakker så meget om, at udenlandsk og international erfaring er åh-så-vigtigt og godt for de studerende og deres fremtidige karriere. Men hvad i alverden nytter det, når alting skal besværliggøres fra universitets side og resultere i at jeg skal flyve frem og tilbage mellem Danmark og England i tide og utide på grund af en ikke-eksisterende fleksibilitet?

Jeg undres virkelig ofte over universitets prioriteter. For eksempel var det en ret kedelig fornemmelse jeg havde, da jeg uploadede min bachelor opgave for et par år siden uden et mudntligt forsvar. Det havde man valgt at spare væk. Og nu er det vigtigste i verden så åbenbart at jeg er fysisk til stede fordi man har valgt at en praktikrapport (som tæller som alle andre almindelige fag) åbenbart fortjener et mundtligt forsvar. På DANSK GRUND, gud bevares! På trods af, at mange stadig er i praktik og derfor muligvis også befinder sig i udlandet.

Det her handler ikke om, at jeg ikke vil bruge penge på en flybillet hjem til Danmark for at tage det skide forsvar, nej det handler om at jeg er så forbandet træt af AU’s firkantede regler og og altid ufleksible beslutninger som sjældent stemmer overens med erhvervslivets forventninger. Jeg glæder mig SÅ meget til at være færdig med den bureaukratiske institution om et halvt år!

Her kunne jeg godt fortsætte med at sige et ord eller to om fremdriftsreformen. Den gemmer vi til en anden dag. 😉

Om at slappe af med god samvittighed

DSC_0194

Klokken er 7.45 og jeg har lige sat mig foran computeren med en friskpresset juice. Mit energiniveau har ikke ligefrem været prangende det sidste stykke tid, så jeg tænker at jeg hellere må få lidt vitaminer indenbords. Jeg har nogle rolige dage i øjeblikket og skal egentlig bare have færdiggjort min praktikrapport inden næste fredag. Det betyder at jeg også har tid til bare at slappe af, bruge tid i køkkenet og lave ting jeg ellers aldrig ville have tid til til hverdag. Jeg har aldrig været særlig god til at slappe af med god samvittighed og jeg skal virkelig fortælle mig selv, at det er okay at tage en stille morgen med god tid til morgenmad og langsomt tempo. Jeg øver mig dog på det, for hvis man aldrig kan slappe ordentligt af med god samvittighed, slapper man så nogensinde rigtigt af? Jeg er ofte typen der, hvis jeg har en søndag uden planer, laver en lang to do liste med en masse praktiske ting på – ellers har jeg jo ikke fået noget ud af søndagen. Og det er netop det som er problemet, for nogen gange har man brug for netop at lave absolut ingenting. En søndag hvor man har kværnet en hel sæson Homeland på Netflix eller surfet rundt på må og få på nettet uden egentligt formål er jo netop de dage hvor man har koblet mest af, selvom det kan syne af spildtid. Men spildtid er altså ofte den bedste afslapningstid og det skal man nogen gange huske på.

Nu har vi haft besøg fra Danmark nærmest hver weekend siden vi flyttede til London og det er derfor temmelig længe siden jeg sidst har set Netflix en hel søndag. Netop derfor vil jeg prøve at bestræbe mig på at holde enten lørdag eller søndag uden planer fra det nye år, så jeg kan lave (eller ikke lave) lige det jeg har lyst til. Jeg kan godt lide mine alenestunder og jeg har også brug for dem, for at lade batterierne op og finde ny energi frem. Nogen gange kan en weekend jo være ét stort logistisk projekt at få til at gå op i en højere enhed, fordi man skal have presset så meget og mange ind som muligt. Men for hvis skyld? Så måske jeg skulle lægge computeren væk og snuppe et kapitel i min bog (er i gang med Donna Tart’s Stillidsen, den kan anbefales indtil videre!), inden jeg skal i gang med opgave. Kan I have en dejlig dag!

Julede dadelkugler

DSC_0173

Tidligere brugte jeg en kæmpestor del af min tid i køkkenet på at bage og lave mad. Tid som jeg virkelig satte stor pris på og som var min måde at koble af på og lade tankerne fare. Jeg synes det er så skønt og dejligt lavpraktisk – en god kontrast til at sidde foran computeren og bruge sit hoved. Min tid i køkkenet siden vi flyttede til London har dog været meget begrænset. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men simpelthen fordi overskuddet ikke har været der. Og det har irriteret mig. For det er virkelig i køkkenet at jeg slapper af og derfor håber jeg også at jeg med endt praktik og forhåbentlig lidt mere tid, kan genfinde glæden.

Det går ret godt indtil videre og forleden lavede jeg de her julede dadelkugler. Jeg er typen som gerne skal have et eller andet sødt efter hvert måltid, tit er det bare et stykke chokolade, men de her er nu også ret perfekte. De er super nemme at lave, og så smager de af en god blanding af julens småkager (pebernødder, brunkager, ingefær cookies, you name it).

Julede dadelkugler

  • 30 friske dadler (jeg brugte medjool dadler)
  • 0,75 dl pistacienødder
  • 0,75 dl mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk peber
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk stødte nelliker
  • 1 spsk kakao

Start med at riste pistacienødder og mandler på en pande ved middelvarme til de er gyldne. Hak mandler og pistacienødder fint i en minihakker og tag halvdelen fra til at rulle dadelkuglerne i til sidst. Udsten dadlerne og tilsæt dem lidt ad gangen til nøddeblandingen sammen med krydderier og kakao i minihakkeren. Blend indtil massen er ensartet. Herefter rulles blandingen til kugler (man kan med fordel putte blandingen i fryseren 10 min. inden, så er den mere medgørlig) og vendes i nøddeblandingen. Opbevar dem i køleskabet, hvor de kan holde sig en uges tid.

London is wonderful #1

DSC_0182

Når man flytter til en ny by og begynder at have en hverdag i byen, går den samme rute hver dag, kører med det samme overground tog hver dag og får sig nogle nye rutiner, er der en række forskelle, som man begynder at bemærke. Små ting, som for mange virker ubetydelige, men som bliver tydelige i takt med at man bliver mindet om forskellene tilpas mange gange. Jeg vil derfor starte denne føljeton, som både kommer til at indeholde ting jeg undrer mig over, irriteres over og elsker ved London. Og småting som adskiller sig fra Danmark. Her kommer første liste med nogle af mine første betragtninger. Denne gang med fokus på livet som lejer i London.

  • Blandingsbatterier – er ikke udbredt i London. I vores lejlighed har vi både i køkken og badeværelse separate vandhaner med henholdsvis varmt og koldt vand. Jeg forstår simpelthen ikke, at man har valget mellem enten at få sine hænder kogte eller forfrosset, når man vasker dem. Ingen af delene er jo specielt rare? Samtidig opstår problemet også når man skal tage bad. De første fem minutter kan i hvert fald snildt gå med at justere temperaturen.
  • Og nu vi er ved de mere praktiske aspekter. Jeg kan tit undre mig over, at englænderne på sådanne punkter er temmelig langt bag ud. Fx skal jeg i kiosken og tanke el og gas op, når jeg er ved at løbe tør. “For 20 pund blandet el, tak!”. Og det er med at holde øje med forbruget, for når man har brugt de der 20 pund op, så er der altså ikke mere strøm.
  • De fleste englændere går ikke op i indretning. Overhovedet! Og derfor er dette punkt sikkert heller ikke et problem for størstedelen af englænderne. Men at man som lejer ikke må hænge noget op på væggene er altså meget fremmed for mig, som derhjemme havde en god samling af plakater på væggene. Det har resulteret i en meget opfindsom ophængning med nogle små søm i en liste, nogle klemmer og noget fiskesnor, som min far har fikset (se billedet ovenfor).
  • I forlængelse af indretning kan tilføjes gulvtæpper. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle føle mig SÅ taknemmelig over at bo i en lejlighed uden langhårede, beskidte gulvtæpper. Langt størstedelen af de lejligheder vi kiggede på havde gulvtæppe på samtlige gulve. Og ja, det hændede faktisk at vi også stødte på lejligheder med gulvtæppe på badeværelset. Jeg vil ikke engang tænke på hvad der har gemt sig nede i de tæpper. Så vores fine lyse trægulve glædes jeg over hver eneste dag!
  • I London bruger man en grotesk stor del af sin indtægt på husleje. Og jævnfør ovennævnte punkt er det jo virkelig fedt at bruge mange (og det er mange!!) tusinde kroner på at bo, når man som regel bor i noget gammelt skrammel. Heldigvis har vi fået en virkelig fin lejlighed, så på trods af de upraktiske vandhaner og at køleskabet står foran et af køkkenskabene og andre småskavanker er jeg trods alt ikke direkte bitter over at fyre så mange penge af på husleje. Trods alt fik vi da pruttet vores landlord en smule ned i pris. For ja det kan man. I London prutter man om prisen på sin husleje.

Velkommen til London!

Velkommen til London!

{Udsigten fra vores midlertidige lejlighed én af de første aftener i London}

For et halvt år siden flyttede jeg til London fra trygge Århus for at tage i praktik hos en ecommerce virksomhed. Min kæreste havde fået tilbudt et godt job i London og da jeg ikke var bundet af noget i Danmark var vi ret hurtige til at tage beslutningen om, at flytte herover. Jeg havde en tætpakket sommer med skole og ingen sommerferie. Den 2. august sagde vi farvel til vores familier i Billund med en klump i halsen, satte os til rette i et RyanAir fly med kurs mod London og startede vores storby eventyr. Den 3. August – mandag morgen – startede jeg hos mit praktiksted. Det er i dag omkring fire måneder siden og jeg aner ærlig talt overhovedet ikke hvor de fire måneder er blevet af.

Aldrig nogensinde har jeg haft så travlt og kørt i så højt et tempo. Og med god grund, for det passer ikke til mig konstant at løbe rundt med hovedet under armen. Min praktik inkluderede meget lange arbejdstider, løbende fyringer som lagde et ekstra pres på en, en times transport hver vej i et overproppet overground tog med utålmodige commuters og besøg hjemme fra Danmark hver evig eneste weekend. Med det resultat at tiden til faktisk at nyde London på egen hånd, puste ud, tage alle de nye indtryk ind og, ja, faktisk bare lige fordøje at cirka alt man foretog sig var nyt, var minimal og nærmest ikke-eksisterende.

Alle de her ting resulterede i, at jeg for nyligt blev nødt til at sige stop. Jeg kunne ikke selv finde ud af at stoppe op og tage den med ro og det resulterede i, at min krop blev nødt til at fortælle mig at det ikke gik længere. Og at jeg blev nødt til at tage en drastisk besluting om at sige nej til det ellers gode job mit praktiksted tilbød mig efter jul. Det var simpelthen ikke holdbart at jeg skulle fortsætte i endnu højere tempo med job og specialeskrivning sideløbende. Hvornår var det lige at jeg skulle stoppe op og nyde den fantastiske by jeg faktisk har bosat mig i? For på trods af det sidste halve års begivenheder, elsker jeg at være i London, jeg elsker pulsen, dynamikken og at der konstant er noget nyt at opleve, noget at kigge på når man sidder i kø i bussen og ikke kommer frem lige foreløbig. Derfor har jeg startet den her blog. Fordi at jeg fra nu vil fokusere mere på at nyde London og hverdagen uden at det skal resultere i stress uden lige. Den her blog handler om hvad der får dig til at ’clap your hands’.

/Christina