Solskinslørdag

solskinslørdag

En kombination af et lidt tungt hoved efter en sjov aften på Temple Brew House fredag med nogle venner og bidende kulde udenfor, gjorde det lidt svært at komme ud af døren og få noget frisk luft lørdag. Vi fik dog taget os sammen og besluttede os for at tage et smut til Covent Garden. Vi har kun været der en enkelt gang faktisk, da det er lidt af et turistkaos. Nogen gange kan jeg godt tænke om mig selv, at jeg skal tage mig lidt sammen og overkomme at London altså bare er en stor by og det er svært at undgå store menneskemængder. Men så på den anden side, så bor man i Stoke Newington som er helt fantastisk med masser plads uden store turist crowds som stopper op midt på fortovet hele tiden og hvor man har alt hvad man kan ønske sig. Jeg kan ikke sige det nok gange, hvor meget jeg elsker Stoke Newington og sagtens kunne stilles tilfreds med alle de ting og områder vi har lige omkring os. Men så på den anden side. Jeg er jo ikke flyttet til London for kun at opleve mit eget lille område.

Covent Garden viste sig nu også at være en glædelig overraskelse, når først lige man kom væk fra High Street og fandt vej ind på nogle af de små gader. Der var fine små bygninger og et væld af små caféer og restauranter, som alle så rigtig dejlige ud (modsat alle kæderne som ligger på hovedgaden i Covent Garden og er overrendt med turister og børnefamilier). Vi fandt en lille café, hvor der lige nøjagtig var plads til at få en kop kaffe. Vi delte en gulerodskage og en æbletærte, som virkelig kan anbefales. Indretningen og hyggen kunne de godt have gjort lidt mere ud af, men kagerne var virkelig sublime. Caféen hedder Peyton & Byrne og ligger på 44 Wellington Street i Covent Garden.

Derefter gik vi langs Themsen og kom både forbi London Eye, Big Ben og Parlamentet. Vi klappede os selv på skulderen over alle de turistting vi kunne krydse af på listen. Indtil nu har vi ikke været så flittige på den front, det har hovedsaligt været forskellige caféer og restauranter der har været højst prioriteret. 😉 Efter 12 kilometers gang endte vi helt nede ved Victoria. Det er sjovt hvordan de forskellige områder i London bare er SÅ forskellige. Victoria var en mærkelig (og ret kedelig) størrelse. Men jeg synes det er fascinerende, som man gang på gang oplever nye sider af London, som ikke ligner noget andet. Vi snakkede om, at næste gang vi ikke ved hvor vi skal tage hen, udvælger vi bare en tilfældig tube station og tager dertil. Vi har brugt den taktik før og er hver evig eneste gang blevet overrasket over, hvor mange forskellige områder London har at byde på. Men siger man ikke også, at når man er færdig med London, er man færdig med at leve. Jeg er heldigvis langt derfra. 😉

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *