Velkommen til London!

Velkommen til London!

{Udsigten fra vores midlertidige lejlighed én af de første aftener i London}

For et halvt år siden flyttede jeg til London fra trygge Århus for at tage i praktik hos en ecommerce virksomhed. Min kæreste havde fået tilbudt et godt job i London og da jeg ikke var bundet af noget i Danmark var vi ret hurtige til at tage beslutningen om, at flytte herover. Jeg havde en tætpakket sommer med skole og ingen sommerferie. Den 2. august sagde vi farvel til vores familier i Billund med en klump i halsen, satte os til rette i et RyanAir fly med kurs mod London og startede vores storby eventyr. Den 3. August – mandag morgen – startede jeg hos mit praktiksted. Det er i dag omkring fire måneder siden og jeg aner ærlig talt overhovedet ikke hvor de fire måneder er blevet af.

Aldrig nogensinde har jeg haft så travlt og kørt i så højt et tempo. Og med god grund, for det passer ikke til mig konstant at løbe rundt med hovedet under armen. Min praktik inkluderede meget lange arbejdstider, løbende fyringer som lagde et ekstra pres på en, en times transport hver vej i et overproppet overground tog med utålmodige commuters og besøg hjemme fra Danmark hver evig eneste weekend. Med det resultat at tiden til faktisk at nyde London på egen hånd, puste ud, tage alle de nye indtryk ind og, ja, faktisk bare lige fordøje at cirka alt man foretog sig var nyt, var minimal og nærmest ikke-eksisterende.

Alle de her ting resulterede i, at jeg for nyligt blev nødt til at sige stop. Jeg kunne ikke selv finde ud af at stoppe op og tage den med ro og det resulterede i, at min krop blev nødt til at fortælle mig at det ikke gik længere. Og at jeg blev nødt til at tage en drastisk besluting om at sige nej til det ellers gode job mit praktiksted tilbød mig efter jul. Det var simpelthen ikke holdbart at jeg skulle fortsætte i endnu højere tempo med job og specialeskrivning sideløbende. Hvornår var det lige at jeg skulle stoppe op og nyde den fantastiske by jeg faktisk har bosat mig i? For på trods af det sidste halve års begivenheder, elsker jeg at være i London, jeg elsker pulsen, dynamikken og at der konstant er noget nyt at opleve, noget at kigge på når man sidder i kø i bussen og ikke kommer frem lige foreløbig. Derfor har jeg startet den her blog. Fordi at jeg fra nu vil fokusere mere på at nyde London og hverdagen uden at det skal resultere i stress uden lige. Den her blog handler om hvad der får dig til at ’clap your hands’.

/Christina

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

1 kommentar

  • SVAR

    Super godt gået Stina.